Fornylig skulle min søn på 15 optræde ved et engelsk Poetry Slam arrangement. Han kom træt hjem fra skole og havde lige en time, inden vi alle sammen skulle ud af døren.
Lidt efter hørte jeg vandet strømme og en række gisp fra badeværelset.
Han kom frisk ud og var klar. En time senere gik han på scenen og gav den fuld gas. Ud af komfortzonen men til stede i egen krop.
Ud på aftenen talte vi om stoikerne. Min søn havde et sted på Youtube set en video om, hvordan man kunne forbedre sit mentale velbefindende med ture under den kolde bruser. Ideen var at stå det igennem og holde det ud i et stykke tid. Det er satme ubehageligt, mens det står på, sagde han, men bagefter er man et bedre menneske. Og nej, det var ikke nok at skynde sig ind under den kolde bruser og ud igen. Det ville jeg nok selv have gjort. Omvendt kender jeg efterhånden et par stykker, der vinterbader. Det skulle være sundt, godt for blodomløbet, hjertet og det generelle velbefindende. Jeg betakker mig. Alene turen ned på en kold og glat badebro, synet af tang, der skvulper lumsk nede under det tynde lag drivis, man først skal skubbe til side, mens huden krymper helt op i nakken. Min løbetur hver morgen består i en spurt ud til køkkenet og lave kaffe og tilbage under dynen for at drikke den.
Og så alligevel. Min søn gjorde mig opmærksom på en bog, han ønskede sig (og bemærk lige: inspireret af Youtube!), nemlig Marcus Aurelius’ ”Meditationer”, som er et af stoikernes hovedværker. Vi kender alle til udtrykket ”at tage det med stoisk ro”. Stoicismen stammer oprindeligt fra Antikkens Grækenland, men blev udbredt også i Romerriget under den romerske kejser Marcus Aurelius. Stoicismen taler for fornuften som højeste autoritet, hvor følelser anses som irrationelle og derfor må sættes til side. Stoikerne tog livets omskifteligheder med ophøjet ro, og holdningen blandt stoikerne var også, at ethvert menneske må vælge sin egen død, idet døden under alle omstændigheder er et livsvilkår. Filosoffen Seneca var kejser Neros nærmeste rådgiver – og da han af Nero blev beordret til at tage sit eget liv, gjorde han det med stoisk ro.
Jeg har været alt andet end stoisk i sommer. Jeg løb vel nærmest rundt i en manege af skiftende eksterne krav, som jeg af en eller anden grund var kommet til at synes var livsvigtige. Det var en unødvendig indsnævring af synsfeltet, der førte til en slags selvpålagt lidelse, som med ét forsvandt, da jeg – bevares, lidt sent – blev opmærksom på det. Stoikerne ville nikke og sige, at det drejer sig om at løfte blikket mod det universelle, være i pagt med naturen og vide, at lidelsen findes, men at man må sætte sig ud over den og blot observere den sådan lidt oppefra.
Jeg måtte nu ud at finde bogen – helst i engelsk oversættelse, og helst den af Gregory Hays, meddelte min søn, inden han dykkede ned i en Youtube-video.
Teksten her bliver nu til fra en laptop placeret oven på dynen en morgenstund, med en dejlig kop kaffe ved siden af. Jeg har fundet et kompromis i dag, hvor jeg lader de eksterne krav være uden for døren, men lader intentionen og viljen finde vej til fordybelse. Jeg læser nemlig en bog af Ole Ditlev Nielsen om ”slow living”, der handler lidt om det samme: ikke at lade sig koste rundt af alle de input og krav om multitasking, som vi udsætter vores hjerner for hver dag, med arbejde, mails, sms’er, SoMe og ting, vi skal reagere på. Bogen er en anbefaling om at stoppe op og luge ud i mængden af input, detoxe sin hjerne ved at være offline og stålsat beslutte sig for at foretage det, han kalder ”deep work” hver dag. Om så bare en time ad gangen. Sådan kan man udrette store ting, leve intentionelt og føle en dybere tilfredsstillelse, skriver forfatteren.
Men det kræver stålsathed at gå imod strømmen, og en fast vilje til ikke at lade sig piske rundt i manegen af sin indre FoMo eller dopaminfælderne, der hijacker hjernen og i sidste ende vil føre til burn-out.
Senere – når jeg i ro og mag har drukket min kaffe og rettet dette indlæg til – vil jeg gå en tur på Nordhavn og betragte de vinterbadere, der har vilje til at hoppe i baljen, mens jeg selv langsomt får pulsen op.
Læs mere: Ole Ditlev Nielsen: ”Slow living, sænk tempoet og lev et lev med mening” e-bog (Saxo Publish)
Marcus Aurelius: ”Meditationer”(Det lille Forlag)
