Når havet synger
sin store lokkende sang
bølgernes slag;
Når ametystens
grønne skær i dit øje
grådigt rækker ud;
Når fyrtårnets blink
lumsk lokker skibe på grund
med grum intention;
Når stranden udstrakt
går i ét med bølgeslags
konkyliehvisken;
Da må du lytte
til vindens klagesang
om dem, der rejste;
Da må du skue
som i spejlet din skæbne
indgyde dig mod;
Da må du gribe
Nattens hånd og gå derud
stjernerne lyse.
