…Med ekstrapost fra land til land….og det tog den riiigtig lang tid :/
Coronaen har ramt alt og alle, inklusive trykkeriet, der trykker min bog! Der er “force majeure”, som det hedder, når der ikke er noget at gøre ve’ed. Den er bestilt til tryk i god tid, men en tredjedel af medarbejderne er ramt af corona.

Det frustrerer mig rigtig meget, så meget desto mere, som at jeg helst vil have kontrol… med sådan cirka alt.
Fra hvordan bestikket puttes i opvaskemaskinen (med spisedelen ned og skaftet op!), til i hvillken rækkefølge hvad skal ske.

Det er ærlig talt trættende, for det bidrager til den permanente stress, der rammer mange af os med autisme og adhd. Alle de input, der for det første skal behandles – og helst på én gang, fordi der ikke lige er et filter til at si det uvæsentlige fra – til de uforudsete begivenheder, der rammer den ene gang efter den anden i denne tid.

Er der noget, vi har lært af corona, er det nok at tackle det ukendte og uforudsigelige. Hvis vi da tackler det. Ind imellem har jeg selv i den sidste tid været tæt på en nedsmeltning.
Det her med trykkeriet irriterer mig grusomt, og jeg har da også forgæves søgt at fremskynde processen… For jeg er forpligtet i forhold til alle, der har bestilt den, og tak for det! Jeg er fuldstændig overvældet over interessen, og det er bare kæmpestort.

Men det generer mig voldsomt ikke at kunne “levere varen” i tide op til jul! Og vide, at tingene også er i orden. Er der noget, jeg ikke tåler ret godt, er det at vente… min tålmodighed er ikke den største! Det mærker mine nærmeste, og nå ja, de har også deres svagheder og de ved, at jeg elsker dem.

Tilmed er det snart jul. Mere stress. Men også hygge. Men før vi når til hyggedelen, er der så meget, der skal ordnes og forberedes. Som jeg skrev i mit nyhedsbrev fornylig, er forberedelse alt, når det drejer sig om autisme og adhd. For simpelthen at minimere stress.

Ellers tror jeg mange af os egentlig nyder julen – når alt er på plads, forventningerne afstemt og gaverne pakket ud. Som barn elskede jeg juledag, når jeg kunne nyde mine gaver i ro og fred og “efterbehandle” indtrykkene fra juleaften. Som voksen holder jeg af, når alt er “afviklet”, at sidde i min stue og lade tinnitus’en klinge af, mens julenat lægger sig blødt over husene – sne eller ej. Nyder stilheden og julenattens magi.

Der er mange måder at være på og fejre på – og lige nu er det legitimt at opfinde sin egen jul. Hvad enten du nu er alene eller sammen med din familie eller en ven eller veninde – eller virtuelt i en gruppe, du har fundet ind i – så håber jeg, at du derude får nogle rare dage og kan holde lidt fri fra alt, hvad der tynger.

Glædelig fjerde søndag i advent. Og glædelig jul.

Måske har du også lyst til at læse:

Corona-isolationen er et spejl – om autisme, adhd og angst