I sidste uge bekendte mangemilliardæren Elon Musk, ophavsmand til Tesla, SpaceX sig som den første vært med Aspergers syndrom på Saturday Night Live. Endnu én er ude af skabet!

Som sædvanlig delte reaktionerne sig i to: dem, der fandt det overdrevet fedt, at endnu en succesfuld autist bekendte kulør og præsenterede sig som forbillede for os andre (the sky ain’t even the limit!) – bortset fra dem, der synes Musk er et røvhul, pardon my French, og ikke et eksempel til efterfølgelse. Og så dem, der ikke føler sig repræsenteret af alle mulige grunde, som primært er, at man skal huske, at autisme er et handicap. Jeg læste, at Elon Musk som barn blev mobbet så hårdt og fik så mange tæsk, at han måtte indlægges…. Han har nok haft sit at slås med.

 

Er du en kriger?

 

En artikel i Dagens Medicin afslørede resultaterne af et dansk forskningsprojekt om vikingernes gener, hvor DNA-analyser af 500 skeletter konkluderer, at ikke alene var vikingerne (altså, vore cirka 1000 år gamle forfædre) høje og mørkhårede, de havde også genmutationer for skizofreni.

Lyder det uhyggeligt?

I dag er skizofreni en lidelse, som det ikke just er en fordel at have. Associationerne står i kø: man hører stemmer, skifter personlighed, fra Dr Jekyll til Mr Hyde, der går rundt i natten med onde hensigter, måske er der grund til indlæggelse eller fængsling….

Studiet, som er det største af sin art, peger på, at det i Vikingetiden ikke nødvendigvis var en ulempe. ”Tværtimod kan det ligefrem have været en fordel for vikingerne at være sådan, da det kan have gjort dem i stand til at udfylde betydningsfulde poster, f.eks. som landsbyens orakel eller stjernebersærker,« siger professor i genetik Eske Willerslev, der leder Centre of Excellence GeoGenetics ved Københavns Universitet. Han har været i tæt samarbejde med professor Thomas Werge, som leder forskningscentret for biologisk psykiatri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans.

”Den slags roller kan meget vel have gjort de skizofrene attraktive at få børn med, således at generne for skizofreni blev givet videre. På samme måde kan ADHD have givet datidens unge mænd en styrke ved at gøre det lettere for dem at plyndre og erobre nyt land, “ siger Eske Willerslev.

Artiklen kan læses her: https://dagensmedicin.dk/vikingerne-var-hoejere-mere…/…

 

– eller mere Maude?

 

Der er to interessante ting i det for mig at se: for det første, samspillet mellem arv og miljø (epigenetikken, med et fint ord) og det, at arvelige lidelser stadig er at finde i den menneskelige arvemasse – hvor de i darwinistisk forstand logisk set burde have været udryddet.

Med andre ord: de her lidelser er blevet videreført og har overlevet og måske endda sikret artens overlevelse. Inden for genetik opererer man ikke med sygelighed, men med varianter.

Og i 2019 blev der gjort en interessant opdagelse – nemlig, at et bestemt sæt gener disponerer for 5 psykiatriske lidelser, nemlig autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression.  Her spiller synapserne en vigtig rolle, idet synapseenderne i hjernen står for hjernecellernes kommunikation med hinanden.

Studiet peger på, at man ofte ser forskellige psykiatriske lidelser i samme familie.

Og det er måske årsagen til, at det, der for ens egen praktiserende læge ligner en depression, kan have andre, bagvedliggende årsager, som autisme eller ADHD. Og den stressfølsomhed, der følger med. Oplever man igennem et helt liv ikke at kunne følge med de krav, omverdenen stiller til en, kommer man i klammeri på arbejdet eller mister fokus, går helt ned på støjniveau eller ustrukturerede møder, er det ikke underligt, hvis det ender i en depression.

Sådan går der en del udiagnosticerede voksne rundt. Som måske lige halter sig igennem på antidepressiv medicin eller gentagne sygemeldinger – indtil læsset igen vælter for dem.

Og autister med stressbelastning kan få en psykose, der får dem til at høre stemmer – som det skete for Donna Williams, forfatter til bogen ”Ingen nogen steder”, der som barn opfandt to personligheder, hun skiftede imellem. Hun troede, at hun var skør, til det som ung psykologistuderende gik op for hende, at hun havde autisme.

Først med den rette diagnose – som jo er kunsten at skelne – kan man tage de rette hensyn og leve derefter.

 

Genetiske fordele

 

En anden ting, jeg finder interessant i vikingestudiet er, at det har været en fordel at have skizofreni eller ADHD. Det har skabt frygtløse krigere, der ikke tog det så nøje med konsekvensberegningen.

Det samme gør sig gældende for dem, der i mindre grad er krigere, og i højere grad tænkere.

De trækker måske i nødbremsen, når der er grund til det, evaluerer risici og analyserer data nøje.

Autisterne.

Og mere generelt findes der hos os alle en prædisposition for, hvordan vi reagerer på stress – i det såkaldte COMT gen – der står for Catechol-O-methyl transferase (COMT), et enzym, der nedbryder dopamin. Enzymet findes i to varianter, et hurtigt og et langsomt. Det hurtige vækker ”krigeren” (”warrior”) til live i pressede situationer, hvor dopamin pumpes ind i hjernen (og hurtigt ud igen), mens det langsomme gør, at dopamin er mere jævnt til stede hos ”tænkeren” (”worrier”), der i pressede situationer bliver bekymret og fryser. Krigeren er sværere at vække til live i hverdagen, når der ikke er pres på.

Alle mennesker har én af varianterne, eller en blanding. Jeg har ikke fået taget en gen-test, men vil gætte på, at jeg har den hurtige variant af COMT-genet. I hvert fald er jeg ofte blevet kaldt kriger, og jeg genkender den ikke-så-stabile tilførsel af dopamin, der gør at jeg kan sidde som en zombie i sofaen, indtil det føles akut at komme i gang. Dette i samspil med en masse andre gener, naturligvis, for gener er en kompliceret sag – epigenetik endnu mere speget. Hvad er arv og hvad er miljø? Endnu har vi ikke bevisET på vore genetiske dispositioner, men dog nogle fingerpeg. Videnskabsjournalisten Lone Frank fandt i sin fremragende bog ”Mit smukke genom” frem til en kort variant af SERT-genet hos sig selv – og det stemte fint overens med tilbagevendende svære og behandlingskrævende depressioner.

Diagnoserne er måske ikke en fordel i dag, og dog lever de videre i vores allesammens gener.

Og sikrer den alsidighed, der ellers ville blive til indavl.