Arabesque
Arabesque er en samling digte med nattens mørke som gennemgående tema, med byen og dens stemningsmættede portrætter som omdrejningspunkt. Vi er i et intimt rum, og musikken kunne være 20’ernes cabaretsange.
Forlaget Ordlyd
34 sider
Pris: 25 kroner
Det skrev pressen
Lokalavisen Vesterbro, 21. december 2015:
–
Anmeldelse i Arbejderen af Gert Poder:
En kvinde ser på livet
Der er så meget kvinder ved. Nathalie Pades “Arabesque”er en poetisk vandretur ind et helt almindeligt univers.
Rygtet om, at dansk lyrik skulle være afgået ved døden, er stærkt overdrevent. Af en eller anden grund bliver også danskerne ved med at sætte ord på deres oplevelser, måske for at rense deres frygtsomme sjæle for alskens synd, skyld og skam, måske for at føle glæden ved at dele ord, der glæder dem selv.
Sådan en poesibog er “Arabesque” af debutanten Nathalie Pade og udgivet gennem det lille københavnske Ordlyd Forlag. Det er en lille intens sag – 33 små digte “med nattens mørke som gennemgående tema, med byen og dens stemningsmættede portrætter som omdrejningspunkt. Vi er i et intimt rum, og musikken kunne være 20’ernes cabaretsange”, som det hedder i foromtalen.
En af kunstens diskussioner er, om kunst er terapi og om terapi er kunst. Der ligger i al kreativ virke et element af flugt fra den nedslidende hverdag. Tilsvarende er ethvert kunstværk en stræben efter evigheden – at skabe noget, der varer ud over kunstnerens eget ego, et bidrag til Livets Store Bog.
Således også hos Nathalie Pade, hvis digte spænder vidt – fra oplevelsen af uendeligheden til en pjanket tumlen i fantasiens verden med sønnen Alexander. Her blander glimt fra byens barske natur sig med havnens afsked med søens folk og intense øjeblikke dybt inde i musikkens verden.
Det hele er set fra en kvindes, en moders perspektiv. Der er øjeblikke af verdensangst og paranoia, glimt af en søgende sjæl på rejse ind i håb og tvivl – digte der fremstår i rummet mellem kreativ skaben og skriven sig fri af verden som en slags dunfyldt melankoli, lidt kæk hardcore filosofi, små strejf af universets i al dets vælde:
“Ordet var hos Gud
til det blev kød
Lyset skinner i mørket
og mørket greb det ikke.”
Således bliver “Arabesque” både et blik ud af og ind i en følsom kvindes univers. Det er det stof, som kunst er skabt af.
–
Omtale i Poesiens Hus:
Årets poesi: Nathalie Pade
Arabesque
29 forholdsvis korte digte danner Nathalie Pade’s digtsamling Arabesque, der i en blanding mellem storladenhed og jordnær, humoristisk nedskrivning af det storladne, bevæger sig omkring i klassiske billedsfærer som himmel/helvede, forfald, tro/tvivl, en ”gotisk” flirt med mørke kirkegårde, grave, og af og til et lige så gotisk ordvalg. En hel sfære skabt for at rumme en helt kropsnær, nærmest påtrængende livsfølelse, og i det ligger nødvendigheden.
Der er stemning, dramatisk spænding og personligt mod i digtene, men også en tendens til at lade sproget slippe for let ind i sine ”gotiske huller”, så det – forført af sig selv – ikke stopper mens legen er god, og digtene derfor taber noget i prægnans og styrke. Flere billeder ”af det samme” gør ikke billederne stærkere.
Finest er de mest konkrete digte, hvor relationen til et barn f.eks. eller til en hverdag, nogle omgivelser der skal give mening, trækker et større rum med sig (himmel og helvede).
Jeg skriver to do
and then I don’t
min hjerne finder ormehuller
en illegal valmue smutter forbi
i hverdagens maskine hænder det
at jeg taber et tandhjul
eller to.
