“Jeg Er”
Min bog om autisme, angst og adhd
Lektørudtalelsen siger (i uddrag):
“Indsigtsfuld og ærlig bog om de problemer, som mange forældre kæmper med, når deres børn mistrives. Gode diskussioner undervejs om diagnosesamfundet, inklusion, opdragelse, forældreshaming og det svære samarbejde med myndighederne. Anbefales”.
Bogvægten: ”Generelt et virkelig godt og tiltrængt bidrag til debatten om diagnoser, autisme og sundhedssystemet. Her er fornuftige fortællestemmer der både har udsynet og de smertefulde oplevelser, og ‘jeg er’ er under alle omstændigheder en bog, man kun kan blive klogere af at læse”.
Heidi Thamestrup, tidl. formand for Landsforeningen Autisme, skriver om bogen:
”Nathalie Pades bog har en helt anden tilgang end mange af de bøger, der skrives om autisme. Lidt som antropologen, der observerer en række umiddelbart meningsløse handlinger, og sætter sig for at finde mening og forstå. En personlig opdagelsesrejse med spørgsmål og svar fra folk, der arbejder på feltet
En læser skriver:
”Satte mig lige ned med din bog, og nu har jeg meget, meget svært ved at rejse mig op og komme i gang med dagens gøremål. Den er fænomenalt skrevet og jeg er suget ind i den. Tak. Venlig hilsen en mor”.
Gucca: Søs Rose Richardy Markvardsen★★★★★
Skøn bog der beskriver alt det man føler, gennemgår og står i som pårørende. I stedet for at føle behov for at forklare og udbrede viden om hvordan samfund og individer kæmper for de udsatte børn og unge kan jeg nu bare stikke folk den her bog i hånden.
Stort tak til forfatteren!
Hilsen en mor.
Saxo:
”Jeg kunne genkende træk fra min far. Det opfatter min mor som en fornærmelse. Autisme bliver i den generation opfattet som om, man er underbegavet. Og ellers bliver det, jeg fortæller, mødt med tavshed.” (Nadine, mor til Noah, 8 år)
En håndfuld børn og voksne fortæller om livet med diagnoser.
Om ikke at turde gå i skole og ud blandt mennesker.
Om kampen for at få hjælp.
Om at få lov at være den, man er.
Forfatteren er en af dem.
Jeg er autistisk, ADHD’er, angst. Jeg er også…. normal.
Jeg er en fagbog, en erfaringsbog, et dokument, en selvgranskning.
Jeg er en opdagelsesrejse ind i diagnosernes univers.